Skeletter i kælderen

Det senaste inlägget fick en fin kommentar från Danmark, som jag återpublicerar här för att även kunna visa Herles bild från katakomberna under Zoologisk Museum.
Hennes inlägg får mig för övrigt att tänka på vad författaren och professorn Nils Uddenberg i somras skrev i en kritisk debattartikel till stängningen av museet i Lund. Samlingarna erbjuder pedagogiska möjligheter, menar Uddenberg: ”när min sexåriga sondotter fick se valen utbrast hon: ’Titta farfar, valen har händer!’ Hon hade fått en första insikt i allt livs sammanhang.”

Och nu, över till Herle:
Kælderen under Zoologisk Museum i København er en skattekiste. Fyldt med hvalskeletter . Pukkelhval, kaskelothval, blåhval, grønlandshval ….vist nok verdens største samling. Der er ikke almindelig adgang for publikum. Desværre.
I foråret var jeg så heldig at få adgang til denne samling sammen med mine børnebørn fra Grønland. Hvilken magisk oplevelse – også for børnene. Selv om de til daglig ser hvaler uden for deres vinduer, var de meget optaget af at se disse kæmpedyr så tæt på, at opleve deres mægtighed og iagttage forskellen på kæbernes opbygning hos henholdsvis tandhvaler og bardehvaler. Imponerende.
I København har man planer om at bygge et nyt stort Naturhistorisk Museum. Hvad der skal ske med hvalskeletterne ved jeg ikke, håber ikke at de ender i en skrotbunke og bliver erstattet af en digitaliseret fremstilling. I nogen museumssammenhænge kan det været endog meget relevant med digitalisering, men man må ikke glemme værdien af oplevelsen af den ”ægte vare”.

Venlig hilsen Herle Ulfeldt.